Hvordan bruger virksomheder Facebook
Facebook er blevet hverdagskost, det bliver nævnt i flæng i medierne. Over 2,2 millioner danske brugere er på Facebook, men hvordan tilgår man Facebook som virksomhed?
Vi oplever i stigende grad virksomheder, som fortæller at de er på Facebook, men som ikke føler de har nytte af det. Der er himmelvid forskel på “bare at være på Facebook” og til reelt at have nytte af det.
De fleste virksomheder som opretter sig på Facebook, gør det med deres logo, en beskrivelse af deres produkter og links til deres reklamemateriale og website. De har typisk 15 til 40 fans, som består af medarbejdere fra deres egen marketingafdeling og deres venner.
Ingen gider at bruge tid på disse virksomheders Facebook-side, fordi der er ikke noget interessant at komme efter. Hvis jeg skal klikke på “bliv fan-knappen”, kræver det, at der er noget interessant indhold, som jeg gerne vil opdateres på, og at indholdet signalerer noget, som jeg gerne vil associeres med overfor mine egne Facebook venner. Signalværdien er vigtig for den enkelte fan (jeg er følger med i hvad der rør sig, jeg har et godt hjerte, jeg har en politisk holdning, jeg har en fed humor, jeg går op i… osv.).
Tør virksomhedsinformation er ikke nogen driver for målgruppen. I SPASIBA rådgiver vi i langt de fleste tilfælde vores kunder til, at facilitere emner som deres målgruppe finder interessant. For nogen er det inspiration om mode, for andre er det underholdning o.s.v… det behøver ikke nødvendigvis at være direkte relateret til virksomhedens produkt.
Det kræver, at man som virksomhed lægger en velovervejet strategi for, hvordan man vil tilgå Facebook; hvad vil man bruge det til, hvor mange fans er det realistisk at opnå, hvor tit skal den opdateres og hvem skal gøre det, hvem skal generere indhold og hvordan skal man påvirke brugerne derigennem.
De fans som man opnår gennem Facebook skal løbende påvirkes gennem statusopdatering, Facebook tilbud og de skal hverves ind i virksomhedens loyalitetsprogram (kundeklub, sms-service, nyhedsbrev osv.). Ingen kan forudsige fremtiden, men Facebook vil formentligt ikke eksistere for evigt, og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed har en plan der sikrer, at virksomhedens fans ikke bliver kolde når Facebook bliver det.
Facebook kan bruges til branding, lead generering og loyalitet. Men det kræver, som med alt andet, at man bruger tid og ressourcer på det. Og som afsluttende bemærkning, så kan
Langt de færreste Facebook-sider kan fungere viralt alene – vil man have opmærksomhed omkring sin Facebook-side, så kræver det ligeledes, at man markedsfører den.
Vi deler indhold – hvad deler du?
Som bruger på nettet agerer vi socialt, det er en del af menneskets natur. Vi har brug for at dele vores oplevelse med andre, og vi har brug for at give og modtage accept, erfaringer og viden. Det at kommunikere er en social handling, og det har altid været en del af internettet, det er derfor det blev opfundet og eksisterer.
Vi har alle modtaget mails fra venner, kollegaer og familie med links til “oplevelser på nettet”- videoklip, slides, billeder og artikler. Men som du måske mærker på egen krop, er den tendens aftagende. Efterhånden har de sociale medier overtaget rollen, og vi bruger i stedet Facebook til at dele vores oplevelser med andre. De sociale platforme understøtter vores instinktive behov og giver samtidig muligheder for at dele oplevelser på nye måder. Facebook er den stærkeste platform i Danmark til at drive “Word of mouth”, og som virksomhed skal man bruge det som taktisk værktøj til sprede sit budskab.
Nedenstående statistik viser hvordan fordelingen, mellem medier vi bruger til at dele indhold, forholder sig.

Giv dine brugere mulighed for at dele det de ser på dit website. På den måde når dit budskab også ud til brugerens venner på facebook (Vi har i gennemsnit 120 venner på facebook). Det stiller narturligvis krav til, at du kommunikerer med dine brugere på en måde de finder interessant, men dette krav er jo ikke nyt – det er blot et vilkår for at nå din målgruppe.
Den mest simple måde at gøre det på, er ved at benytte “Share-knappen”. Det er en simple måde, at give brugerne mulighed for at dele dit indhold på. Du har måske alledere stødt på den på andre sites som f.eks. berlingske.dk og spasiba.dk…
En ande metode er at benytte Facebook Connect, som giver direkte integration med brugerens facebook profil.
Du kan læse mere om, hvordan du implementerer “Share-knappen” her: Addthis
og info om Facebook Connect finder du her: Facebook Connect
Muligheden ligger lige for, så hvorfor ikke udnytte den!
Gør det nemt med QR koder
Forestil dig, at du læser en artikel i Berlingske Tidende (den fysiske avis), som du ønsker at følge udviklingen på i løbet af dagen – du holder din mobiltelefon op til artiklen som scanner en lille kode i slutningen af artiklen, og resten af dagen bliver du nu opdateret på nyheden løbende via din mobil. Eller forestil dig, at du ser en outdoorannonce for den nye Audi A5 Sportback, og godt kunne tænke dig en prøvetur – du holder din mobiltelefon op foran den pågældende annonce, og så bliver din kalender i mobiltelefonen opdateret med en aftale til prøveturen.
Alt dette er muligt gennem QR koder.
Fænomenet QR så første gang dagens lys hos den japanske virksomhed Denso Wave i 1994, dog med et helt andet formål, nemlig lettere identifikation af varer i deres virksomhed. QR står for Quick Respons og betyder, at der er hurtigt feedback eller respons (fra brugerne). QR koder er principielt det samme som stregkoder, dog kan QR koder indeholde flere informationer.
Det interessante ved QR koder er, at man kan scanne og afkode informationen med kameralinsen i sin mobiltelefon.
Med informationen mener vi alt mellem himmel og jord, du bestemmer selv som annoncør. Det kan være dit telefonnummer, din web adresse, din Facebook profil, en kalenderaftale, en mail adresse, en tekst besked etc.
Denne form for Mobile Tagging kræver, at mobiltelefonproducenterne understøtter det software der skal til. Nokia, Samsung og LG og sikkert flere gør i skrivende stund.
I Asien har dette begreb spredt sig som en steppebrand, og vi ser det kun som et spørgsmål om tid før flere annoncører tager begrebet til sig, og bruger det aktivt i deres markedsføring herhejemme.
At finde koblingen mellem “offline-verdenen” og den digitale verden kan være en svær opgave, men QR koder kan hjælpe på vej og bliver dermed et bekvemt bekendtskab. Det muliggører tracking på print og outdoor, som vi kender det fra online-universet. På den måde er det muligt, at finde ud af om plakaten på Jamers plads er mere effektiv end plakaten på Kongens Nytorv.
Se klippet fra YouTube herunder, og se hvordan det fungerer i praksis
Prøv selv at scanne denne:
Understøtter din mobil ikke QR-koder, kan du downloade softwaret til den her: QR-kode læser til din mobil
Mere nysgerrig; Wikipedia
Augmentet Reality… fortsat
Og her var de så…. brillerne som man kan prøve foran skærmen jvf. det forrige indlæg.
Prøv selv her: Ray-ban mirror
Augmented Reality
Augmented Reality er en måde at kombinere virkelighed med noget virtuelt. Det lyder måske mærkeligt, men det fungerer typisk ved brug af webcam, som filmer noget virkeligt, og et stykke software som fortolker det webcamet ser og ligger en ekstra virtuel dimension på, f.eks. en animation. Grunden til at det er interessant ifm. med markedsføring er, at man ved at tænke kreativt kan opnå nye intelligente måder at kommunikere på. Det kan både fungere browserbaseret online eller gennem et lille stykke software som man downloader.
Første eksempel er fra UPS som udnytter Augmented reality således, at deres kunder nu hjemmefra kan blive guidet til at vælge hvilken type fragtkasse der passer til deres pakke.
Næste eksempel er fra BMW der giver brugerne mulighed for at køre rundt med den nye BMW Z4 på ens fysiske skrivebord. BMW kombinerer det samtidig med en konkurrence om, hvem der kan lave de flotteste hjulspor.
Augmented Reality er ikke et nyt fænomen, det har eksisteret i nogle år, men der er kun få virsomheder der bruger det kreativt i deres markedsføring. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan man kan udnytte det. Hvorfor skal man f.eks ikke kunne prøve briller hjemme foran skærmen over nettet, eller bruge det på kataloger og magasiner der pludselig får et digitalt liv anbragt foran skærmen eller mobiltelefonen.
Det er helt sikkert noget, vi kommer til at se flere eksempler på i fremtiden.
Hvad bruger vi mobilen til
En international analyse fra Lightspeed Research viser hvad vi bruger mobilen til. Ud over tale og SMS bruger 22% mobilen til at browse på nettet mindst én gang om ugen – 9% hver dag. 15% lytter til musik og 22% spiller spil på mobilen.
Lightspeed Research spurgte også hvilke features forbrugerne ønskede i mobilen fremadrettet.
38% sagde satellitnavigation, 37% at kunne spore venner og familie, og 21% at kunne bruge mobilen til betaling ved indkøb.
|
![]() |
Mobil markedsføring er et område der er mange forventninger til de kommende år. Det er et faktum at danskerne i gennemsnit har 1,24 mobil telefoner med abonnement og sender 194 SMS’er om måneden. Vi er fortrolige med at benytte mobilen til at deltage i konkurrencer – f.eks. Melodi Grand Prix, Vild med dans, x-factor osv… Vi bruger i stigende grad mobilen til at browse på nettet, og har allerede opdaget at den også kan hjælpe os med små programmer som kan gøre hverdagen lettere. Den er en super taktisk kommunikationskanal som altid ligger lige ved hånden, hvis ikke i bukselommen på os.
Alligevel oplever jeg en vis tøven overfor mobilmarkedsføring blandt virksomheder – det skyldes delvist finanskrisen, delvist usikkerhed overfor nye tiltag og delvist manglende viden om de muligheder der er tilgængelige… Men det er nu det skal ske, det er nu man skal ud af busken. Der er allerede masser af erfaring og fortilfælde som man kan lære af, og vi er på et stadie, hvor mobilbrugernes nysgerrighed og udvikling langt fra er tilfredsstillet. Forbrugerne er der, men hvor er I?
Hvorfor vi går på nettet.
Ny analyse fra Ruder Finn (US) viser hvorfor vi går på nettet. Vi vil lære nyt, vi vil i kontakt med andre, vi vil dele vores oplevelser og viden, vi vil underholdes, vi vil holdes opdateret osv… men først og fremmest vil vi bare slå tid ihjel!
Som markedsfører er det vigtigt, at vi kender brugernes motiver og lærer at forstå deres adfærd. Vi skal understøtte deres behov, og kommunikere på en måde som de finder interessant, underholdende eller nyttig.





