Hop til indhold

Vågn op!

oktober 20, 2009

Når traditionelle reklamebureauer fortæller deres kunder, at de også tænker online – så er det ofte en sandhed med modifikationer. Det meste af branchen er i knæ, hvilket til dels skyldes krisen, og til dels et ændret fokus på online. De traditionelle reklamebureauer siger ikke nej til opgaver i denne tid, også selvom det drejer sig om opgaver, der ligger uden for deres umiddelbare kompetenceområde – her tænker jeg specifikt på digital kommunikation.

Som kunde kan det være svært, at vurdere bureauernes digitale kompetencer, men man skal som udgangspunkt forvente en kontinuerlig sparring på digital markedsføring – formår bureauet ikke at yde dette, må man antage at de enten mangler kompetencen eller ikke vægter kunden højt nok, hvilket i begge tilfælde er utilfredsstillende. For at kunne vurdere bureauets kompetencer, skal man som kunde vide mere om digital markedsføring. Det er derfor en god idé at invitere flere bureauer til bordet, på den måde lærer man mere om det digitale og bliver samtidig klogere på hvilket bureau der er det rigtige til opgaven.

Den fundamentale forskel fra den traditionelle reklametankegang til den digitale tankegang er, at digital kommunikation kræver teknologisk indsigt og forståelse. Udover brugerforståelse og sociale tendenser er man nødt til, at forstå teknologien og dens udvikling, for at kunne se og udnytte mulighederne forretningsmæssig og kommunikativt.
Det traditionelle reklamebureau er vant til at tænke i traditionelle kampagner, og display dvs. push markedsføring, men er ikke gearet til kontinuerlig styring af budskaber og loyalitet på nettet. Traditionelle reklamebureauer omsætter ordet ”Online” til bannere, landingpages og websites – fordi det er det der minder mest om det de kender, display og push markedsføring. De formår ikke at udnytte de kræfter der ligger i ”Pull” markedsføring som ellers er dér banefordelen ligger i online universet. De muligheder der ligger i ”Pull” markedsføring gennem sociale medier, search, content distribution, utility branding, permission marketing osv.
Nogle af de større organisationer og virksomheder, har for længst indset at deres traditionelle reklamebureau ikke har kompetencen til digital kommunikation, og opererer derfor med en lang række specialbureauer, som er dygtige på hver deres område. Udfordringen er dog, at man som kunde skal styre flere samarbejdspartnere, frem for bare at have et kontaktpunkt. Men verden har forandret sig, ét bureau kan ikke længere klare alt – det er et vilkår. Selv om mange af de traditionelle bureauer kan bryste sig af at have digitale samarbejdspartnere, skal der ikke herske tvivl om, hvor de tjener flest penge, og hvilke ydelser de derfor er mest interesseret i at sælge.

Stil krav til jeres bureauer og vær ikke bange for at hente ny inspiration fra andre bureauer, lad flere komme til orde – hvad har I at miste?

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.