Hop til indhold

Gør det nemt med QR koder

august 7, 2009

Forestil dig, at du læser en artikel i Berlingske Tidende (den fysiske avis), som du ønsker at følge udviklingen på i løbet af dagen – du holder din mobiltelefon op til artiklen som scanner en lille kode i slutningen af artiklen, og resten af dagen bliver du nu opdateret på nyheden løbende via din mobil. Eller forestil dig, at du ser en outdoorannonce for den nye Audi A5 Sportback, og godt kunne tænke dig en prøvetur – du holder din mobiltelefon op foran den pågældende annonce, og så bliver din kalender i mobiltelefonen opdateret med en aftale til prøveturen.

Alt dette er muligt gennem QR koder.

Fænomenet QR så første gang dagens lys hos den japanske virksomhed Denso Wave i 1994, dog med et helt andet formål, nemlig lettere identifikation af varer i deres virksomhed. QR står for Quick Respons og betyder, at der er hurtigt feedback eller respons (fra brugerne). QR koder er principielt det samme som stregkoder, dog kan QR koder indeholde flere informationer.

Det interessante ved QR koder er, at man kan scanne og afkode informationen med kameralinsen i sin mobiltelefon.

Med informationen mener vi alt mellem himmel og jord, du bestemmer selv som annoncør. Det kan være dit telefonnummer, din web adresse, din Facebook profil, en kalenderaftale, en mail adresse, en tekst besked etc.

Denne form for Mobile Tagging kræver, at mobiltelefonproducenterne understøtter det software der skal til. Nokia, Samsung og LG og sikkert flere gør i skrivende stund.

I Asien har dette begreb spredt sig som en steppebrand, og vi ser det kun som et spørgsmål om tid før flere annoncører tager begrebet til sig, og bruger det aktivt i deres markedsføring herhejemme.

At finde koblingen mellem “offline-verdenen” og den digitale verden kan være en svær opgave, men QR koder kan hjælpe på vej og bliver dermed et bekvemt bekendtskab. Det muliggører tracking på print og outdoor, som vi kender det fra online-universet. På den måde er det muligt, at finde ud af om plakaten på Jamers plads er mere effektiv end plakaten på Kongens Nytorv.

Se klippet fra YouTube herunder, og se hvordan det fungerer i praksis

Prøv selv at scanne denne:
qr_imgUnderstøtter din mobil ikke QR-koder, kan du downloade softwaret til den her: QR-kode læser til din mobil

Mere nysgerrig; Wikipedia

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.