Hvem er din partner?

SPASIBA er klar med flere spændende digitale indlæg i vores blog. Vi åbner med vores indblik i Digitale partnerskaber – og de forretningsstrategiske muligheder der ligger heri.

Hvis du ikke allerede har defineret hvem din digitale forretningspartner er, så er tiden ind til at få det gjort. Årsagen er ganske enkel: Traditionel banner annoncering kan ikke stå alene, hvis du ønsker at skabe relevans for dine kunder og afsætte dine produkter optimalt.

Hos Tryg er digitale partnerskaber blevet en del af deres marketingstrategi, og vi har hen over de sidste 6 måneder opbygget rigtig gode cases med høje konverteringer og en fornuftig ROI for Tryg, igennem deres partnerskaber med bl.a. Boliga.dk, Bilbasen.dk, Momondo.com og med DBA.dk

Et givent eksempel er integrerede rejseforsikringsbannere på Momondo.com, hvor der trækkes data om (brugerens) rejsedestination ind i banneret for at skabe en højere relevans og dermed sælge flere rejseforsikringer. På Boliga.dk arbejdede Tryg med deres villa/husforsikring og bannere som trak data ind baseret på det enkelte hus/villa/lejlighed, postnummer eller område/by og igen skabe mere relevans for brugeren og således sælge husforsikringer.

Men partnerskaber stiller krav til at du involverer dig mere end du plejer, når du ”bare” indrykker bannerkampagner igennem dit mediebureau. Det stiller krav til at du som annoncør lader dit kreative bureau komme til med rådgivning, der går ud over almindelig annoncering. At dit mediebureau tænker forretningsstrategisk. Samt at din digitale partner bidrager med viden, erfaringer omkring brugerne, nye og anderledes formater etc.

Formlen er enkel at skrive, men stiller krav til udførelsen:
1)   Definer hvilke partnere der er relevant for dine produkter (og kunder).
2)   Definer relevant placeringer på de enkelte kommercielle sites
3)   Lav en aftale på min. 6 mdr.
4)   Skab budskaber med den helt rigtige timing (for kunden)

Tænk anderledes
Gå i dialog med kommercielle sites og lad dem være med til at udarbejde og sætte rammerne for et dybere og længerevarende partnerskab. Det skal understreges, at skal du igennem samme øvelse, er det essentielt, at du har et medie/reklame/digitalt bureau der forstår din forretning – og som formår at udvikle denne intelligent på digitale medier.

Bed dit bureau om at lægge den kreative stolthed på hylden
Det handler om effekt og ROI, ikke kunst. Vi har erfaret at brugerne ikke nødvendigvis reagerer på grafisk flotte bannere, men er langt mere tilbøjelige til at interagere med indhold der ligner det enkelte medies farver, font og layout. Det er vigtigt at der gives plads til ”trial and error”, så flere muligheder prøves af. Det er brugerne – ikke dig – der ved hvad der virker.

Som annoncør skal du stille krav til de enkelte aktører
Generelt skal du bede alle parter om bordet, om at se muligheder frem for begrænsninger, være imødekommende, åbne og innovative.

Digital bureau og/eller mediebureauet:
1) Lad bureauet udarbejde/identificere en brutto/netto liste over relevante samarbejdspartnere
2) Bed dit bureau om at kontakte de konkrete medier og sørg for at lytte til de erfaringer det enkelte medie har med deres brugere
3) Lad bureauet verificere den økonomiske del af samarbejde, fremskrivning af mål etc.
4) Track, mål og juster/ændre materiale, altid beta

Kommercielle site:
1) Skal være åbne og informative – de kender deres brugere og produkt bedst
2) Se muligheden for fremadrettet, at opbygge nye relationer, forretningsområder og dokumentation i form af cases til eksisterende/potentielle kunder
3) Se den økonomisk fordel i at have den direkte kontakt til den enkelte annoncør = mersalg

Annoncør:
1) Vær åben og tænk anderledes
2) Vær aktiv i forhandlingen om priser
3) Udfordre mediet for særplaceringer, kreativt frirum, eksekveringsmuligheder, brug af indhold fra sitet i bannere kombineret med annoncør budskab/produkt
4) Vær med i processen, så der sikres høj relevans og dermed kvalificeret klik fra brugeren
5) Tænk langsitet, vær åben omkring økonomisk commitment
6) Stil krav til alle parter

God fornøjelse og god weekend.

Ring eller mail gerne SPASIBA (Kontakt@SPASIBA.dk), for yderligere information. Vi vil gerne vise de nævnte cases, men kan ikke videregive fortrolige informationer.

Prøv tøjet online

Vi har tidligere omtalt brugen af augmented reality i markedsføring – her er et fremragende eksempel fra tobi.com som sælger tøj på nettet, de giver kunderne mulighed for at prøve tøj foran skærmen inden køb. Yderligere giver de kunderne mulighed for, at tage billeder af sig selv med tøjet på og dele det med vennerne på Facebook. Smart, Prøv selv

Vågn op!

Når traditionelle reklamebureauer fortæller deres kunder, at de også tænker online – så er det ofte en sandhed med modifikationer. Det meste af branchen er i knæ, hvilket til dels skyldes krisen, og til dels et ændret fokus på online. De traditionelle reklamebureauer siger ikke nej til opgaver i denne tid, også selvom det drejer sig om opgaver, der ligger uden for deres umiddelbare kompetenceområde – her tænker jeg specifikt på digital kommunikation.

Som kunde kan det være svært, at vurdere bureauernes digitale kompetencer, men man skal som udgangspunkt forvente en kontinuerlig sparring på digital markedsføring – formår bureauet ikke at yde dette, må man antage at de enten mangler kompetencen eller ikke vægter kunden højt nok, hvilket i begge tilfælde er utilfredsstillende. For at kunne vurdere bureauets kompetencer, skal man som kunde vide mere om digital markedsføring. Det er derfor en god idé at invitere flere bureauer til bordet, på den måde lærer man mere om det digitale og bliver samtidig klogere på hvilket bureau der er det rigtige til opgaven.

Den fundamentale forskel fra den traditionelle reklametankegang til den digitale tankegang er, at digital kommunikation kræver teknologisk indsigt og forståelse. Udover brugerforståelse og sociale tendenser er man nødt til, at forstå teknologien og dens udvikling, for at kunne se og udnytte mulighederne forretningsmæssig og kommunikativt.
Det traditionelle reklamebureau er vant til at tænke i traditionelle kampagner, og display dvs. push markedsføring, men er ikke gearet til kontinuerlig styring af budskaber og loyalitet på nettet. Traditionelle reklamebureauer omsætter ordet ”Online” til bannere, landingpages og websites – fordi det er det der minder mest om det de kender, display og push markedsføring. De formår ikke at udnytte de kræfter der ligger i ”Pull” markedsføring som ellers er dér banefordelen ligger i online universet. De muligheder der ligger i ”Pull” markedsføring gennem sociale medier, search, content distribution, utility branding, permission marketing osv.
Nogle af de større organisationer og virksomheder, har for længst indset at deres traditionelle reklamebureau ikke har kompetencen til digital kommunikation, og opererer derfor med en lang række specialbureauer, som er dygtige på hver deres område. Udfordringen er dog, at man som kunde skal styre flere samarbejdspartnere, frem for bare at have et kontaktpunkt. Men verden har forandret sig, ét bureau kan ikke længere klare alt – det er et vilkår. Selv om mange af de traditionelle bureauer kan bryste sig af at have digitale samarbejdspartnere, skal der ikke herske tvivl om, hvor de tjener flest penge, og hvilke ydelser de derfor er mest interesseret i at sælge.

Stil krav til jeres bureauer og vær ikke bange for at hente ny inspiration fra andre bureauer, lad flere komme til orde – hvad har I at miste?

Er Twitter relevant i Danmark ?

Svaret er… nej ikke p.t. men det er på vej til at blive det.
Alle fagrelevante medier har omtalt Twitter; Bliver Twitter den næste store sociale medie succes efter Facebook? Og hvad kan virksomheder gøre for at udnytte det?
Twitter fylder næsten ingenting i Danmark i dag trafikmæssigt, men det første skridt mod udbredelse til den brede befolkning er allerede i gang.
Udviklingen af enhver trend afhænger af trendsættere og earlie adopters. I dette tilfælde er det DR´s P3 der er begyndt, at bruge Twitter til at aktivere lytterne under radioprogrammerne ved at twitte links og andre relevante info til programmet. Go’ Morgen Danmark på TV2 er også så småt begyndt at indrage Twitter i deres interview med politikere og andre ved at lade seerne, komme med spørgsmål via Twitter.
DR og TV2 er på den måde med til at udbrede brugen af Twitter til den danske befolkning ligesom de var med til at udbrede SMS-deltagelse gennem programmer som Vild med dans, Melodi Grand Prix osv..
DR og TV2 har naturligvis ikke selv fundet på hvordan Twitter kan udnyttes, de har skævet til mediebranchen i USA, hvor Twitter er mere udbredt end i Danmark. Medier som FOX og NY Times har adopteret Twitter og bruger det integreret i deres kommunikation til brugerinvolvering.


Twitter bliver ikke afløseren for Facebook. Twitter bygger på en anden model og andre præmisser som ikke kan udfylde samme behov hos brugerne. Twitter fokuserer kun på mikroblogging, hvilket der er masser af forretningsmuligheder i for virksomheder, bare ikke de samme som på Facebook. Man skal se Twitter og Facebook som to forskellige kommunikationskanaler der sagtens kan eksistere side om side, og det kræver, som med alt andet, at man lægger en strategi, der sikrer synergien mellem de to sociale platforme.
Twitter er mikroblogging på 140 karakterer, hvilket stiller store krav til fokuseret kommunikation. 140 karakterer er færre karakterer end hvad en SMS tillader, og det tvinger kommunikationen til at blive skåret ind til benet. Virksomheder kan bruge Twitter på to måder; som blogkanal til kunder og medarbejdere med relevant indhold (eks. spottilbud, produktlanceringer, nyheder, kommentarer på udviklingen i branchen, virksomhedens løbende udvikling og udfordringer), eller som kanal fra kunder og medarbejdere ind til virksomheden (eks. gennemskuelige kundeservice, FAQ og input). Bruger virksomheden Twitter som blogkanal til kunder, er det naturligt at linke til indhold/video andre steder på nettet. For at selve linket ikke skal optage alle 140 karakterer, benytter man websites som f.eks. bit.ly eller tinyurl.com, der forkorter links til et minimum af karakterer. Bruges Twitter rigtigt, bliver det ligeledes en del af virksomhedens SEO drivere. Jo flere relevante links til virksomhedens website, des højere placering på Google.


Som virksomhed er det rigtig vigtigt, at man lægger en strategi for brugen af Twitter. Hvor ofte skal der twittes, hvem skal gøre det, og hvordan skal tonen være. Hvad skal virksomheden bruge Twitter til, hvilken værdi giver det brugerne, hvad skal de followers (brugere) man opnår bruges til, og hvordan sikrer man at de bliver konverteret ind i virksomhedens øvrige loyalitets program. I SPASIBA har vi endnu ikke hjulpet kunder konkret videre med Twitter, fordi der endnu ikke er nok danskere i Twitter-universet til, at det er interessant, men det begynder snart.


Twitter har vist en global fremgang på 2180 % i løbet af året, hvilket beviser den stigende interesse. I juni var der 181.421 danske brugere der brugte Twitter mindst én gang.
Kigger man på den globale statistik, kan man se, at det primært er de unge mellem 15 og 29 år der bruger Twitter, og at Twitter primært bliver brugt til at følge kilder og ikke til selv at blogge. I Danmark er der dog lige store dele 15-29 årige som der er 30-39 årige, begge grupper udgør 28 % hver. Kilder: eMarketer og FDIM/gemiusAudience

Digital lingo

I branchen for digital kommunikation er der mange mærkelige udtryk og forkortelser. De kan være svære at forstå, og det er ikke så mærkeligt, for der bliver ved med at dukke nye op i takt med udviklingen.
I SPASIBA har vi nu prøvet at samle de mest almindelige ord, som vi bruger i hverdagen, ord som ikke umiddelbart giver mening uden for branchen.
Det er ikke et spørgsmål om, hvem der kan flest fremmedord, det handler om at forstå hinanden.

Adwords – søgeord man køber hos Google.

ARG – Alternate Reality Games (Gåder/spil der både kræver handlinger i den fysiske verden og handlinger på internettet for at gennemføre – disse kan sjældent løses af én person, men kræver at flere samarbejder online).

Augmentet reality – Virkelighed der kombineres med en virtuel dimension. Et eksempel på det, kan være en fodboldkamp på TV, hvor man ser fodboldbanen (noget virkeligt) med de spillende klubbers logo i græsset (noget virtuelt). Se evt. SPASIBA’s tidligere blogindlæg om emnet.

Bannernetværk – Et netværk der administrerer bannerannoncering på flere forskellig websites.

Behavioural targeting – Målrettet annoncering mod en bestemt online adfærd, tidligere besøgte websites, søgninger osv.

Black hat – Er definitionen på al søgemaskineoptimering, der ikke er moralsk tilladt. Hvis man f.eks. skriver en masse ord med hvid skrift på sin forside med hvid baggrund for at fange søgemaskinernes opmærksomhed. Hvis Google opdager dette, bliver man automatisk slettet helt fra alle Googlesøgninger.

Blacklisting – Hvis man som nyhedsbrevsafsender blive “Blacklistet”, betyder det at modtagerens mailserver blokerer for emails sendt fra dig, fordi det bliver betragtet som spam. Dette resulterer i, at dine nyhedsbreve ikke bliver modtaget.

CGM – Consumer Generated Media – Medier der er drevet af forbrugergenereret indhold med anmeldelser, erfaringer og produktevalueringer. Det er typisk Fora og blogs.

CMS – Conten Management System – system til nemt at administrere indhold på et website.

Context targeting – Målrettet annoncering i den rette kontekst. Et begreb der typisk er relevant i forbindelse med annoncering på nyhedsmedier – Er man eksempelvis et flyselskab, så vil man meget nødig placeres ved siden af historien om et flystyrt.

CPA – Cost per Action – Angiver prisen på en handling, f.eks en tilmelding til nyhedsbrev) CPA bruges typisk i forbindelse med bannerannoncering.

CPC – Cost per click – Angiver prisen på et bannerklik.

CPM – Cost per Mille – Angiver prisen på tusind visninger af bannerannonce.

Deportalisering – En filosofi der handler om at sprede funktionalitet ud fragmenteret på andre medier, i stedet for kun at samle det på ét website.

DPI – Dot per inch – Angiver hvor stort antal prikker der er per 2,54 cm i et billede – jo højere DPI des højere billedeopløsning.

Flash – Er det mest benyttede udviklingsværktøj som kombinerer grafik og programmering, meget udbredt til animationer og dynamisk indhold. Næsten alle online-spil og bannere er lavet i Flash.

Geo-targeting – Målrettet annoncering på et bestemt geografisk område. Typisk efter postnummer.

Gif backup – Almindelige bannere laves i Flash, men ikke alle browsere kan forstå Flash, og derfor skal man altid huske også at sende en statisk bannerversion med i formatet gif eller jpeg, når man indrykker bannerannoncer.

Greylisting – Hvis man som nyhedsbrevsafsender blive Greylistet, betyder det, at man er under observation for SPAM, og der skal ikke meget til for at blive Blacklistet.

KPI – Key Performance Indicators – Definition på de målepunkter der definerer om performance er god nok. Eksempelvis antal klik, antal fans, antal nyhedsbrevmodtagere osv.

Mashup – Er definitionen på et website eller en applikation der kombinerer data fra to eller flere eksterne kilder, og bruger det til at skabe en ny service.

Permission marketing - Et begreb der dækker over, at få brugerens tilladelse til, at sende vedkommende løbende information. Begrebet dækker også over løbende at “lokke” oplysninger ud om den enkelte bruger, for på den måde at kunne segmentere budskabet så det passer til den enkelte bruger.

Pixel – Den mindste digitale farveprik i et billede.

QR kode – Quick Responce – Er i familie med stregkoden, men kan indeholde meget mere infomation som f.eks en url, kontakt info, kalender event, telefonnummer eller tekst. Mange nyere mobiltelefoner kan afkode QR-koder. Se evt. SPASIBA’s tidligere blogindlæg om emnet.

Rich media – Er en betegnelse for interaktivt indhold eks. billeder, lyd, film og formularer.

RSS feed – Really Simple Syndication – En nyhedsstrøm som man kan abonnere på gennem sit email-program, sin browser, sin mobiltelefon eller….

SEM – Search Engine Marketing – Markedsføring gennem købte søgeord.

SEO – Search Engine Optimization – Organisk søgemaskine-optimering. Dvs. søgemaskine-optimering gennem indholdet på websitet og ikke ord man køber.

Sociale medier – En definition på medier der er skabt med det formål, at blive drevet gennem social interaktion mellem brugere. Herunder Facebook, LinkedIn, Arto, MySpace, Twitter, Flicker, YouTube osv… Se evt. SPASIBA’s tidligere blogindlæg om emnet.

SPASIBA – betyder “tak” på russisk og er navnet på det bedste digitale kommunikationsbureau

Superbanner – Ordet super siger det næsten selv – et banner som er lidt ud over det sædvanelige, det kan lidt mere. Eksempel på superbanner: En bilfabrikant har lavet et superbanner, som giver brugeren mulighed for, at få en virtuel prøvekøretur i den nyeste model.

UGC – User Generated Gontent – Brugergenereret indhold som på Facebook.

URL – Uniform Resource Locator – Refererer til en adresse på internettet (f.eks. til et website).

Utility branding – En filosofi der handler om at “brande” ved at stille noget funktionelt til rådighed for målgruppen, noget der afhjælper et specifikt behov. På den måde opnår målgruppen en positiv indstilling overfor afsenderen.

Viral marketing – Refererer til markedsføring af et budskab gennem brugerdrevet adfærd. Dvs. brugerne finder budskabet/formidlingen interessant og deler det videre med andre brugere, som igen deler det videre med andre bruger osv.

White hat – Er definitionen på søgemaskineoptimering der er moralsk tilladt, dvs. optimering af indhold og overskrifter således at websitet indeholder de ord man gerne vil findes på i søgemaskinerne, referencer fra blogs osv..

Widget – Er en betegnelse for små programmer/applikationer som henter information fra nettet og som f.eks. kan installeres på computerens skrivebord, på en Facebook profil eller et website.

Word of mouth – Et begreb der refererer til, hvordan man overleverer infomation fra en person til en anden, som igen leverer det videre til en tredje osv.

Hvis du føler, at der er nyttige ord vi har glemt, må du meget gerne tilføje dem som kommentar.
Du er også altid velkommen til at besøge os på www.spasiba.dk

Hvordan bruger virksomheder Facebook

Facebook er blevet hverdagskost, det bliver nævnt i flæng i medierne. Over 2,2 millioner danske brugere er på Facebook, men hvordan tilgår man Facebook som virksomhed?
Vi oplever i stigende grad virksomheder, som fortæller at de er på Facebook, men som ikke føler de har nytte af det. Der er himmelvid forskel på “bare at være på Facebook” og til reelt at have nytte af det.
De fleste virksomheder som opretter sig på Facebook, gør det med deres logo, en beskrivelse af deres produkter og links til deres reklamemateriale og website. De har typisk 15 til 40 fans, som består af medarbejdere fra deres egen marketingafdeling og deres venner.
Ingen gider at bruge tid på disse virksomheders Facebook-side, fordi der er ikke noget interessant at komme efter. Hvis jeg skal klikke på “bliv fan-knappen”, kræver det, at der er noget interessant indhold, som jeg gerne vil opdateres på, og at indholdet signalerer noget, som jeg gerne vil associeres med overfor mine egne Facebook venner. Signalværdien er vigtig for den enkelte fan (jeg er følger med i hvad der rør sig, jeg har et godt hjerte, jeg har en politisk holdning, jeg har en fed humor, jeg går op i… osv.).

Tør virksomhedsinformation er ikke nogen driver for målgruppen. I SPASIBA rådgiver vi i langt de fleste tilfælde vores kunder til, at facilitere emner som deres målgruppe finder interessant. For nogen er det inspiration om mode, for andre er det underholdning o.s.v… det behøver ikke nødvendigvis at være direkte relateret til virksomhedens produkt.
Det kræver, at man som virksomhed lægger en velovervejet strategi for, hvordan man vil tilgå Facebook; hvad vil man bruge det til, hvor mange fans er det realistisk at opnå, hvor tit skal den opdateres og hvem skal gøre det, hvem skal generere indhold og hvordan skal man påvirke brugerne derigennem.

De fans som man opnår gennem Facebook skal løbende påvirkes gennem statusopdatering, Facebook tilbud og de skal hverves ind i virksomhedens loyalitetsprogram (kundeklub, sms-service, nyhedsbrev osv.). Ingen kan forudsige fremtiden, men Facebook vil formentligt ikke eksistere for evigt, og det er derfor vigtigt, at man som virksomhed har en plan der sikrer, at virksomhedens fans ikke bliver kolde når Facebook bliver det.

Facebook kan bruges til branding, lead generering og loyalitet. Men det kræver, som med alt andet, at man bruger tid og ressourcer på det. Og som afsluttende bemærkning, så kan
Langt de færreste Facebook-sider kan fungere viralt alene – vil man have opmærksomhed omkring sin Facebook-side, så kræver det ligeledes, at man markedsfører den.

Vi deler indhold – hvad deler du?

Som bruger på nettet agerer vi socialt, det er en del af menneskets natur. Vi har brug for at dele vores oplevelse med andre, og vi har brug for at give og modtage accept, erfaringer og viden. Det at kommunikere er en social handling, og det har altid været en del af internettet, det er derfor det blev opfundet og eksisterer.
Vi har alle modtaget mails fra venner, kollegaer og familie med links til “oplevelser på nettet”- videoklip, slides, billeder og artikler. Men som du måske mærker på egen krop, er den tendens aftagende. Efterhånden har de sociale medier overtaget rollen, og vi bruger i stedet Facebook til at dele vores oplevelser med andre. De sociale platforme understøtter vores instinktive behov og giver samtidig muligheder for at dele oplevelser på nye måder. Facebook er den stærkeste platform i Danmark til at drive “Word of mouth”, og som virksomhed skal man bruge det som taktisk værktøj til sprede sit budskab.

Nedenstående statistik viser hvordan fordelingen, mellem medier vi bruger til at dele indhold, forholder sig.

Giv dine brugere mulighed for at dele det de ser på dit website. På den måde når dit budskab også ud til brugerens venner på facebook (Vi har i gennemsnit 120 venner på facebook). Det stiller narturligvis krav til, at du kommunikerer med dine brugere på en måde de finder interessant, men dette krav er jo ikke nyt – det er blot et vilkår for at nå din målgruppe.

Den mest simple måde at gøre det på, er ved at benytte “Share-knappen”. Det er en simple måde, at give brugerne mulighed for at dele dit indhold på. Du har måske alledere stødt på den på andre sites som f.eks. berlingske.dk og spasiba.dk…
En ande metode er at benytte Facebook Connect, som giver direkte integration med brugerens facebook profil.

Du kan læse mere om, hvordan du implementerer “Share-knappen” her: Addthis
og info om Facebook Connect finder du her: Facebook Connect

Muligheden ligger lige for, så hvorfor ikke udnytte den!

Gør det nemt med QR koder

Forestil dig, at du læser en artikel i Berlingske Tidende (den fysiske avis), som du ønsker at følge udviklingen på i løbet af dagen – du holder din mobiltelefon op til artiklen som scanner en lille kode i slutningen af artiklen, og resten af dagen bliver du nu opdateret på nyheden løbende via din mobil. Eller forestil dig, at du ser en outdoorannonce for den nye Audi A5 Sportback, og godt kunne tænke dig en prøvetur – du holder din mobiltelefon op foran den pågældende annonce, og så bliver din kalender i mobiltelefonen opdateret med en aftale til prøveturen.

Alt dette er muligt gennem QR koder.

Fænomenet QR så første gang dagens lys hos den japanske virksomhed Denso Wave i 1994, dog med et helt andet formål, nemlig lettere identifikation af varer i deres virksomhed. QR står for Quick Respons og betyder, at der er hurtigt feedback eller respons (fra brugerne). QR koder er principielt det samme som stregkoder, dog kan QR koder indeholde flere informationer.

Det interessante ved QR koder er, at man kan scanne og afkode informationen med kameralinsen i sin mobiltelefon.

Med informationen mener vi alt mellem himmel og jord, du bestemmer selv som annoncør. Det kan være dit telefonnummer, din web adresse, din Facebook profil, en kalenderaftale, en mail adresse, en tekst besked etc.

Denne form for Mobile Tagging kræver, at mobiltelefonproducenterne understøtter det software der skal til. Nokia, Samsung og LG og sikkert flere gør i skrivende stund.

I Asien har dette begreb spredt sig som en steppebrand, og vi ser det kun som et spørgsmål om tid før flere annoncører tager begrebet til sig, og bruger det aktivt i deres markedsføring herhejemme.

At finde koblingen mellem “offline-verdenen” og den digitale verden kan være en svær opgave, men QR koder kan hjælpe på vej og bliver dermed et bekvemt bekendtskab. Det muliggører tracking på print og outdoor, som vi kender det fra online-universet. På den måde er det muligt, at finde ud af om plakaten på Jamers plads er mere effektiv end plakaten på Kongens Nytorv.

Se klippet fra YouTube herunder, og se hvordan det fungerer i praksis

Prøv selv at scanne denne:
Understøtter din mobil ikke QR-koder, kan du downloade softwaret til den her: QR-kode læser til din mobil

Mere nysgerrig; Wikipedia

Augmentet Reality… fortsat

Og her var de så…. brillerne som man kan prøve foran skærmen jvf. det forrige indlæg.

Prøv selv her: Ray-ban mirror

Augmented Reality

Augmented Reality er en måde at kombinere virkelighed med noget virtuelt. Det lyder måske mærkeligt, men det fungerer typisk ved brug af webcam, som filmer noget virkeligt, og et stykke software som fortolker det webcamet ser og ligger en ekstra virtuel dimension på, f.eks. en animation. Grunden til at det er interessant ifm. med markedsføring er, at man ved at tænke kreativt kan opnå nye intelligente måder at kommunikere på. Det kan både fungere browserbaseret online eller gennem et lille stykke software som man downloader.

Første eksempel er fra UPS som udnytter Augmented reality således, at deres kunder nu hjemmefra kan blive guidet til at vælge hvilken type fragtkasse der passer til deres pakke.

Næste eksempel er fra BMW der giver brugerne mulighed for at køre rundt med den nye BMW Z4 på ens fysiske skrivebord. BMW kombinerer det samtidig med en konkurrence om, hvem der kan lave de flotteste hjulspor.

Augmented Reality er ikke et nyt fænomen, det har eksisteret i nogle år, men der er kun få virsomheder der bruger det kreativt i deres markedsføring. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvordan man kan udnytte det. Hvorfor skal man f.eks ikke kunne prøve briller hjemme foran skærmen over nettet, eller bruge det på kataloger og magasiner der pludselig får et digitalt liv anbragt foran skærmen eller mobiltelefonen.

Det er helt sikkert noget, vi kommer til at se flere eksempler på i fremtiden.